Nye toner på Copenhagen Marriott Hotel: Home Concerts i The Royal Suite byder på nyt musik koncept i mageløse rammer

 
 
 
 
Pressemeddelelse 20. marts 2018
 
 
 
 

Et nyt musik kultur koncept - Home Concerts i The Royal Suite - rykker onsdag den 11. april ind på Copenhagen Marriott Hotel ved Kalvebod Brygge for første gang, og det bliver den konservatorieuddannede guitarist Jacob Gurevitsch, der giver den første intimkoncert i byens nyeste luksussuite. Både hotellet og Camille Jones, dansk popsangerinde og arrangøren af Home Concerts, glæder sig til det nye samarbejde, der inkluderer fem unikke intimkoncerter i løbet af 2018.

 
 
 
 

'Home Concerts by The Royal Suite' afholdes for første gang onsdag den 11. april kl. 20:00 på Copenhagen Marriott Hotel med det danske talent Jacob Gurevitsch på spansk guitar

 
 
 
 

Der bliver mulighed for at opleve håndplukkede professionelle musikartister i helt unikke rammer, når et helt nyt koncept - Home Concerts i The Royal Suite - ser dagens lys den 11. april på Copenhagen Marriott Hotel.

 

Med 'Home Concerts i The Royal Suite' byder Copenhagen Marriott Hotel således atter på oplevelser, som både lokale Københavnere og internationale gæster kan nye godt af. Oplevelser som skal rykke ved opfattelsen af stedet som et eksklusivt 5-stjernet hotel primært forbeholdt internationale gæster til et åbent og venligt mødested på havnefronten med masser af muligheder og underholdning for mange!

 

Less is More

Initiativet finder sted i tæt samarbejde med idékvinden bag Home Concerts i Danmark, sangerinden, sangskriveren og produceren Camille Jones, og om bevæggrunden for makkerskabet siger Morten Jensen, koncernmarketingdirektør hos BC Hospitality Group, der også driver Copenhagen Marriott Hotel:

 

"I dag tales der meget om transformative oplevelser, og hvad der reelt skal til, for at vi husker en oplevelse bedre, og det tankesæt arbejder vi aktivt med. Folk søger unikke og nære oplevelser, hvor 'Less is More' og her byder vi gerne ind med små koncerter med plads til kun 30-40 personer i helt specielle omgivelser."

 

"Med Home Concerts i The Royal Suite sætter vi vores klassiske og splinternye hotelfaciliteter i spil på en helt ny måde, der giver en langt mere 'homely' oplevelse. Samtidig fostrer koncerterne mødet mellem mennesker i mere intime omgivelser, og det giver mulighed for en helt fantastisk magi og stemning, som er grundstenen i vores forretning nemlig; Hosting Moments that Matter," tilføjer Morten Jensen.


I februar 2018 deltog Copenhagen Marriott Hotel også aktivt i byens kulturliv under Copenhagen Light Festival. Det foregik med den anmelderroste lysinstallation 'Eternal Sundown', der kunne opleves på havnekajen, og som var designet af danske Mads Vegas på vegne af hotellet.

 

Eternal Sundown var et andet godt eksempel på, hvordan byens borgere, kunder af huset og udenlandske gæster fik mulighed for at nyde et lokalt kulturelt indspark, som gav anledning til nye samtaler og nye møder blandt mennesker. Gruppen bag Copenhagen Marriott Hotel planlægger flere lignende samarbejder og pop-up events med ekstraordinære partnere også fremadrettet.

 

Se også introduktionsvideoen om Home Concerts i The Royal Suite med Camille Jones lige HER

 

● ● ●

 

Kort om den første Home Concert i The Royal Suite

  • Home Concert LIVE i The Royal Suite finder sted i luksussuiten The Royal SuiteCopenhagen Marriott Hotel på Kalvebod Brygge.
  • Den første concert er med Jacob Gurevitsch på spansk guitar og finder sted onsdag den 11. april, kl. 20:00-21:30 (dørene åbnes kl. 19:30)
  • Der er kun 40 pladser til salg, så interesserede skal være hurtige for at opleve den intime stemning ved en home concert og den ultimative luksussuite på øverste etage af Copenhagen Marriott Hotel.
  • Billetprisen er 300,- dkk plus gebyr (billetter sælges via Flexbillet på: https://flexbillet.dk/homeconcerts/jacobgurevitsch
  • Prisen indeholder, udover den musikalske oplevelse, et glas vin ved ankomst og i pausen.
  • Der er planlagt fem Home Concerts i The Royal Suite i perioden april-december 2018.

 

Kort om Copenhagen Marriott Hotel

  • Copenhagen Marriott Hotel ligger på Kalvebod Brygge, åbnede i 2001 og har 406 værelser.
  • Hotellet er fortsat Danmarks største 5-stjernede hotel og indtil videre hovedstadens 9. største
  • Hotellet blev i 2017 kåret som 'Bedste Hotel i København & Omegn' ifm. Danish Travel Awards.
  • The Royal Suite på Copenhagen Marriott Hotel er netop genåbnet efter en istandsættelse for 4,5. mio. dkk og suitens 170 m2 rummer blandt andet eget køkken, spisestue, separat master bedroom, m.m., samt en fantastisk udsigt over havnekanalen og Islands Brygge. Vejledende pris for en overnatning i The Royal Suite er 35.000 dkk.
  • Årligt har Copenhagen Marriott Hotel knap 200.000 overnattende gæster og hertil kommer mange tusinde møde- og konferencedeltagere.
  • Franchise ejer af Copenhagen Marriott er BC Hospitality Group, som blev etableret i 2014 og er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, messer og hospitality.

 

Kort om Home Concerts

  • Home Concerts er et koncept, der giver en sjælden mulighed for et 'kig ind i stuen' hos meget forskellige mennesker, personligheder og steder, der dog har det til fælles, at de har åbnet deres dør for musikinteresserede og musikken. Ligeledes får man en spændende mulighed for at stifte nye bekendtskaber og møde kunstnerne i musikken, såvel som personligt.
  • Det er sangerinden, sangskriveren og produceren Camille Jones, som har mange års erfaring med at optræde på både små og store scener, der står bag Home Concerts konceptet.
  • Alle artister er håndplukkede for at give den mest nærværende og gennemførte koncert, og programmet spænder fra klassisk, jazz, alternativ til pop.
  • Rammerne vil ved hver koncert kan være et privat hjem - eller som i samarbejde med Copenhagen Marriott Hotel en anden unik setting - der sørger for en helt enestående og anderledes oplevelse.
  • Koncerterne er som udgangspunkt helt eller delvist akustiske, og de skal ses som et alternativ til spillestedets mere statiske rammer og en ny måde at komme helt tæt på kunsten og musikken.

 

Kort om Jacob Gurevitsch

  • I løbet af de sidste 10 år har den danske konservatorieuddannede guitarist Jacob Gurevitsch skabt sin helt egen signatur på den spanske guitar. Passion og lidenskab er kodeordene på hans to albumudgivelser 'Lovers in Paris' og 'Cinemática' og inspirationen kommer mange steder fra og er fyldt med diversitet - et hint af Argentina, klassiske italienske film og lange gåture i de spanske skove.
  • Jacob har over én million views på Youtube og modtog i 2015 også en Danish Music Award
 
 
 
 
 
 
 
 
 

BC Hospitality Group

 

BC Hospitality Group | Center Boulevard 5 | DK-2300 Copenhagen S | +45 32 52 88 11