Fri 2018: Bliv opdateret på camping og outdoor livet på årets første fritidsmesse i Bella Center - og snup en tur i svævebanen!

 
 
 
 
Pressemeddelelse 5. januar 2018
 
 
 
 

Campingvogne og outdoor udstyr, svæve- og klatrebaner og meget mere vil lokke fritids entusiaster fra nær og fjern til Fri 2018, når Danmarks største camping messe for andet år i træk slår dørene i Bella Center Copenhagen den 19-21. januar. I år byder messen både på et nyt outdoor element og på fornøjelige svæve-, klatre- og cykelbane oplevelser for glødende campister og passionerede outdoor personer i alle aldre.

 
 
 
 
 
 
 
 

Der bliver oplevelser for alskens slags fritids entusiaster på årets første camping og outdoor messe 'Fri 2018', der finder sted den 19.-21. januar i Bella Center Copenhagen. I år henvender messen sig nemlig til alle, som elsker camping og andre outdoor aktiviteter såsom cykling, klatring, vandring, telttur osv., og derfor vil årets første fritidsmesse også rumme produktnyheder og -lanceringer inden for såvel campingvogne, autocampere, telte og campingudstyr som campingrejser og outdoor gear - alt sammen elementer der har en kobling til aktiviteter i det fri. 

 

Søren Lindquist, udstillingschef i Bella Center, glæder sig til at byde fritids entusiaster fra nær og fjern inden for til den blot ét år gamle messe, som allerede nu har vokseværk. Om de nye tiltag på Fri 2018, siger han:

 

'Fri 2018 er et oplagt sted at blive opdateret, hente inspiration, få gode messetilbud og lade sige underholde, for hos os skal oplevelsen starte i samme øjeblik, at man træder ind ad svingdøren i Bella Center. Vi vil gerne give publikum en super kvalitetsoplevelse inden for camping og outdoor universet og samtidig skabe nogle gode og sjove minder, som de besøgende kan tage med sig hjem.'

 

'Fri 2018 byder naturligvis på det allernyeste inden for campingvogne, autocampere, telte, campingudstyr og campingrejser etc., men i år giver vi messen yderligere et pift med nyheder inden for outdoor udstyr og sjove aktiviteter med kobling til fritidslivet såsom en indendørs svævebane, en klatrevæg og et cykelareal i vores store centerhal,' slutter Søren Lindquist.

 

Bella Center har valgt at udvide messen i 2018 for at understrege de tætte bånd, der er mellem det at campere og det at dyrke outdoor aktiviteter; Begge dele sker i fritiden, når man har sluppet hverdagens tøjler og ofte praktiseres det i parløb, når eksempelvis overnatningen på en trekking tur foregår i telt, man er på aktivferie med campingvognen, ude på mountainbiken, på opdagelse i havkajak, ude at vandre eller noget helt andet, men fællesnævneren er, at det sker, når man har FRI.

 

Kort om Fri 2018

  • Fri 2018 (tidligere 'Camping i Bella') afholdes for 2. år i træk i Bella Center Copenhagen og er en rendyrket messe for camping- og outdoor entusiaster.
  • Fri 2018 sætter camping og outdoor aktiviteter 100% i fokus og efter den flotte start med 'Camping i Bella' i 2017, hvor 9.264 personer besøgte messens dengang 40 udstillere, forventes antallet at stige yderligere i 2018, ikke mindst på grund af udvidelsen med outdoor-delen og sjove aktiviteter for hele familien.
  • Fri 2018 er pt. den eneste messe af sin slags øst for Storebælt og blev i 2017 initieret af Bella Center på opfordring af Camping Branchen - den officielle danske sammenslutning af fabrikanter, importører, forhandlere og udlejere af campingudstyr - med henblik på at (gen-)etablere en platform i Østdanmark for både udbydere og brugere af camping og outdoor produkter.

 

Det praktiske

  • Fri 2018 finder sted i Bella Center Copenhagen, Center Boulevard 5, 2300 Kbh. S på Amager.
  • Entré prisen er blot 80 kr for voksne med gratis adgang for studerende, og flere forskellige typer af rabat på billetten - se mere på bellafri.dk
  • Åbningstiderne på Fri 2018 er Fre 12-18. og Lør-Søn 10-17.
  • Man kan tage metroen lige til døren til Bella Center Metrostation, hoppe på bus Linie 30, 4A eller Linie 250S eller parkere på området rundt om Bella Center (betalings- eller mobilparkering).

 

Happenings på Fri 2018 inkluderer bl.a.:

  • Mærk suset i maven på årets indendørs svævebane på Fri 2018, når du svæver igennem luften og opnår en hastighed på 40 km i timen over 70 meter, 10 meter over publikum og udstillere. Svævebanen er opbygget af og styret af professionelle instruktører fra klatreparken GoMonkey København, og prisen for instruktion og en svævetur vil være kr. 40,-.
  • Har du ikke mod på den lange svævetur, kan børn og voksne prøve kræfter med Fri 2018 klatrevæggen i centerhallen med to ruter, hvor man kan udfordre hinanden undervejs. Klatrevæggen er gratis at prøve.

 

Læs mere om Fri 2018 på bellafri.dk

 

Vedhæftede filer

FRI 2018 - logo.png
FRI 2018 - Camping & Outdoor messe i Bella Center Copenhagen.jpg
FRI 2018 - Camping & Outdoor messe i Bella Center Copenhagen - i.JPG
Camping i Danmark. Fotograf - Niclas Jessen for VisitDenmark.JPG
 
 
 
 
Kontaktinformation

 

For yderligere information om Fri 2018 kontakt:

 

Udstillere: FRI2018 på mail fri@bellacenter.dk eller Sales & Relations Manager, Jacob Ekstrøm på direkte telefon 32 47 32 75, mobil 81 88 48 44.

Presse: Søren Lindquist, slin@bchg.dk, mobil 81 88 48 15 eller Pressechef, Anne Marie Barsøe, anba@bchg.dk, mobil: 81 88 48 43.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Bella Center Copenhagen

 

Center Boulevard 5 - DK - 2300 Copenhagen- Tlf. +45 3252 8811