Træd i pedalerne! Bella Center Copenhagen og Fitness World lancerer ny efterårsevent - Copenhagen BikeFit Marathon 2017

 
 
 
 
Pressemeddelelse 5. oktober 2017
 
 
 
 

Den 28. oktober kl. 9.00 slår Bella Center Copenhagen dørene op til Nordens største og Københavns eneste BikeFit maraton; Copenhagen BikeFit Marathon 2017. Eventen er en 12-timers BikeFit Maraton med op til 400 cykler fordelt på 4000 m2 og nogle af de dygtigste BikeFit instruktører fra ind- og udland. Sammen med Fitness World har Nordens største kongres- og udstillingscenter nemlig hittet på en sjov og alternativ sport event, der taler til cykelmyggen i os alle og afholdes i de velkendte rammer i Ørestad.

 
 
 
 
 
 
 
 

Vi cykler som aldrig før

Men hvorfor allokere en hel lørdag til cykling og kaste sig ud i en 12 timers Bike event? Årsagerne er mange: Danskerne cykler som aldrig før på job, i skole, i fritiden. Vi dyrker cykling inde og ude, og det handler om fællesskab, hyggestunder og røverhistorier, sejt udstyr og konkurrencesport, en higen efter socialt samvær og øget bevidsthed om sundhed.

 

Morten Jensen, Koncernmarketingdirektør hos BC Hospitality Group, der blandt andet indbefatter Bella Center Copenhagen, forklarer:

"Vi tager vores egen medicin for at vise, at Bella Center kan anvendes til helt andre formål end de mere gængse. For os handler det nemlig hele tiden om at turde at tænke ud af boksen og at få kundernes øjne op for de mange muligheder og den fleksibilitet, Bella Center rummer. "

Og Morten Jensen fortsætter:

"Læg dertil at sport samler folk, og at vi lever af at samle folk. Vi er allerede involveret i en del succesfulde sports-samarbejder, herunder KMD Ironman 2017, og for os giver det derfor mening at teame op med landets største fitness organisation og at byde cykelentusiaster velkommen til en ny type Bike event, som lægger op til en sjov dag eller venskabelig dyst med f.eks. gutterne, tøseklubben eller kollegerne fra afdelingen, og som står i både sundhedens og fællesskabets tegn."

 

Cykling gør glad

Og cykling har mange fordele; der er få skader, man kan relativt hurtigt forbedre sin kondition, og så gør cykling glad. Hos Fitness World er glæden også til at mærke. Ole Søvsø Nielsen fra Fitness World fortæller:

 

"Udover godt socialt samvær, ja, så er Bike godt for kroppen, fedtforbrænding, intervaltræning og konditionstræning. Om det er træning eller transport, så udløses der endorfiner i kroppen, når pedalerne trædes rundt, og endorfinerne medvirker og hjælper til, at hjernen udskiller positive stoffer til positiv tænkning og godt humør. Cykeltræning kan med andre ord være med til at gøre dagen endnu bedre, så alene af den grund, bør man se at få samlet et eller flere hold og komme afsted til BikeFit i Bella Center lørdag den 28. oktober! "

 

"Deltagerne får super rammer i den store Centerhal, hvor der er den helt rigtige lyssætning, perfekt lyd og up beat musik og kendte BikeFit instruktører fra både ind- og udland. Der er højt til loftet, storskærm og fælles scene og gode timepræmier såsom magasin- og Fitness World abonnementer, hotelophold m.m. Faktisk mangler vi blot at få cyklerne installeret og at komme i omdrejninger, og vi håber at se en masse cykelentusiaster til eventen, " tilføjer Ole Søvsø Nielsen.

 

Det praktiske...

Det er muligt at tage både venner, familie og kolleger under armen og 'dele' cykler, idet hver BikeFit cykel kan bookes af op til seks personer, så man kan 'take one for the team'.

 

Hele dagen vil der være gratis frugt og energidrik samt vand, ligesom der vil være et bredt udvalg af sund og energirigtig kost & drikke til fornuftige priser.

 

Der vil være afslapnings- og aktivitetsområder og særskilte områder til rådighed til atleterne, hvor man kan slappe af, få lidt massage til de ømme stænger m.m., fordrive tiden med forskellige aktiviteter - og naturligvis tilbyder Bella Center også badefaciliteter - og så er der desuden gratis Wi-Fi i hele huset til alle.

 

Billetkøb/tilmelding sker via: bikefitmarathon.dk
 

Stay updated!

Følg Copenhagen BikeFit Marathon 2017 på Facebook Event siden her
Se videohilsen fra en af de deltagende instruktører her


Nyttige links

Fitness World: fitnessworld.com/dk 
Bella Center Copenhagen bellacentercopenhagen.dk/
AC Hotel Bella Sky Copenhagen: acbellaskycopenhagen.dk/

 
 
 
 
Kontaktinformation

For yderligere information om Copenhagen Bikefit Marathon 2017, tag fat i:

 

Projektleder Peter Hejselbæk, Bella Center Copenhagen - BC Hospitality Group
E-mail: bikefit@bchg.dk mobil: 5060 4485

 

Pressechef Anne Marie Barsøe - BC Hospitality Group
E-mail: anba@bchg.dk, mobil: 8188 4843

 

Business Development Director Ole Søvsø Nielsen - Fitness World Danmark
E-mail: olnie@dk.fitnessworld.com, mobil: 2069 0014

 
 
 
 
 
 
 
 
 

BC Hospitality Group

 

BC Hospitality Group | Center Boulevard 5 | DK-2300 Copenhagen S | +45 32 52 88 11