Bite Copenhagen 2019 præsenterer skarpt program og udstillerliste.

 
 
 
 
Pressemeddelelse 1. juli 2019
 
 
 
 

B2B fødevaremessen Bite Copenhagen 2019 tager støt og rolig form og fagfolk kan allerede nu registrere sig som besøgende, kvit og frit og tag gerne kollegerne med.

 
 
 
 
 
 
 
 

Bite Copenhagen 2019 afholdes i Bella Center Copenhagen den 28. og 29. august, så der er god tid til få overblik over de mange aktiviteter og programpunkter, som er på plads. Programmet er foreløbigt og der tilføjes løbende nye punkter og indslag hen over sommeren, inden det endelige program kan afsløres.

 

Selvom Bite Copenhagen 2019 først finder sted i slutningen af august, kan man kan allerede nu tilmelde sig selv og kollegerne. Med andre ord masser af tid til kalenderplanlægning og granskning af program og aktiviteter, så man kan drage af sted i samlet flok og få fælles inspiration.

 

Årets udgave af Bite Copenhagen danner rammerne for udvælgelsen af Danmarks næste kandidat til titlen som verdens bedste kok i den prestigefyldte kokkekonkurrence, Bocuse d'Or, ligesom Fonden Dansk Gastronomi vil hylde Kokkenes Kokketalent 2019.

 

Inspirerende konkurrencer og talks

Andre spændende konkurrencer som "DM i Smørrebrød", talks, masterclasses og meget mere som giver en indikation af, hvad fremtiden byder på inden for fødevarer, er omdrejningspunktet for fødevaremessen. Udstillerlisten alene er mangfoldig og repræsentativ for de mest markante og dagsordensættende fødevareaktører netop nu.

 

Christian Vejlund, Exhibition Manager på Bite Copenhagen, siger:

 "Vi er enormt stolte af årets foreløbige program og udstillerliste, der til sammen udgør et tag-selv-bord af nogle af de mest interessante strømninger lige nu inden for fødevaretrends- og løsninger. Bite Copenhagen er en madkulturmesse med markante holdninger til råvarer, miljø og social ansvarlighed, og i år har vi valgt at fokusere endnu mere på det gode håndværk, gastronomi og hverdagsnydelsen. Som besøgende vil man i højere grad opleve, at smagen er i højsædet fra små kreative startups til veletablerede aktører."

 

Større venue
I år opgraderes faciliteterne, og Bite Copenhagen flytter i nye, lysere rammer i Bella Center's Hal E med råt betongulv, højt til loftet, grønne planter og ovenlysvinduer. Der bliver derfor endnu mere plads til at udfolde gastronomien og vise, hvad der kommer på fremtidens spisebord.

 

Sidste nyt, tilføjelser til programmet og tilmelding på nedenstående links:

 

Program: https://bitecopenhagen.dk/program

Udstillerliste: https://bitecopenhagen.dk/udstil
Besøgerregistrering her

 

Om Bite Copenhagen
Bite Copenhagen er en b2b fødevaremesse med markant holdning til råvarer, miljø og social ansvarlighed. På Bite kan man opleve et levende messeformat med social dynamik, deling af ny viden, tilberedelse af råvarer og nærværende fortællinger om godt håndværk.

 

Med Bite Copenhagen er der skabt en stærk fødevareplatform og udstillingsvindue i Danmark, for det progressive danske- og internationale fødevareerhverv. Besøgende fra mere end 50 lande i 2018. Udstillingen er arrangeret af BC Hospitality Group i samarbejde med førende danske brancheaktører, og Copenhagen Cooking & Food Festival og finder sted i Bella Center Copenhagen.

 

Læs mere om BC Hospitality Group her.

 
 
 
 
Kontaktinformation

Bite Copenhagen: Exhibition Manager Christian Vejlund - tlf +45 50 60 44 71 - chve@bchg.dk

BC Hospitality Group: Head of Media Relations Karen Østerbye - tlf +45 81 88 48 43 - kars@bchg.dk

 
 
 
 
Bite Copenhagen & Partners
 

Bella Center Copenhagen - Center Boulevard 5 - 2300 København S - +45 60 44 71 - chve@bchg.dk