Danish Design Award for Copenhagen Towers er en hyldest til det bæredygtige byggeri

 
 
 
 
Pressemeddelelse 29. maj 2018
 
 
 
 

Mandag hyldede Danish Design Awards dansk design med en prisfest i Industriens Hus. Lendager Group modtog med Copenhagen Towers prisen for Building Markets.

 
 
 
 
 
 
 
 

Hvert år hylder Danish Design Awards danske designløsninger på tværs af landet. Priserne uddeles til designløsninger, der skaber værdi og effekt for samfundet, i industrien og hverdagen. Designere og virksomheder fra hele landet var således mødt op i Industriens Hus mandag d. 28. maj 2018 for at uddele og hylde dette års vindere.


Fra Danish Design Award lyder det:


I kategorien Building Markets vandt Copenhagen Towers, som med sin høje bæredygtighedsprofil skaber et nyt marked inden for cirkulær økonomi. Lendager Group har med projektet fundet nye innovative løsninger på upcycling af blandt andet genbrugsbeton, affaldstræ og PET-plastflasker, og de har dermed formået at indarbejde genbrugsmaterialer uden at gå på kompromis med æstetik eller kvalitet.


Anders Lendager, CEO og grundlægger af Lendager Group er stolt og glad for prisen:


"Det er rigtig stærkt, at vores cirkulære løsninger modtager denne designpris. Prisen betyder, at vi modtager en anerkendelse for at hejse et vigtigt flag for bæredygtighed i det byggede miljø - og det er jeg stolt af. Teamet bag har leveret et utrolig solidt stykke arbejde - og prisen vil gøre sig rigtig godt på kontoret."


Om anerkendelsen siger David Overby, Solstra Capital Partners, ejer af Copenhagen Towers:


"Vi er utroligt glade for prisen, som endnu engang understreger Copenhagen Towers byggeriets høje bæredygtighedsprofil. Vi har haft et eminent samarbejde omkring byggeriet med Lendager Group, der lig os selv er en game changer, og som har været med til at tage Copenhagen Towers grønne profil til nye højder på Danmarks måske mest bæredygtige adresse."


Copenhagen Towers indvendige overflader er beklædt med upcyclede materialer. Materialerne er træaffald fra vinduesrammer, gamle døre, gulve og stilladser er brugt til at skabe moderne vægpaneler, mens gulvet er upcyclet beton med et udtryk, der minder natursten. Ydermere er der anvendt PET-plastflasker, der ved en upcylingsproces har fået nyt liv som akustikplader i loftet. Bygningen har desuden grundvandsbaseret opvarmnings- og nedkølningsanlæg, der reducerer energiforbruget med 90 procent.

 

Læs mere om Copenhagen Towers her

Læs mere om Lendager Group her
Læs mere om Danish Design Awards her

 
 
 
 
 
 
 
 
 

BC Hospitality Group

 

BC Hospitality Group | Center Boulevard 5 | DK-2300 Copenhagen S | +45 32 52 88 11