Great Place to Work®: BC Hospitality Groups hoteller lander på Top 40-listen for 'Danmarks Bedste Mellemstore Arbejdspladser 2017'

 
 
 
 
Pressemeddelelse 17. november 2017
 
 
 
 

Hotel Copenhagen Marriott, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Crowne Plaza Copenhagen Towers - de tre hoteller i danske BC Hospitality Group - rangerer alle på Top 40 listen over 'Danmarks Bedste Mellemstore Arbejdspladser 2017' i årets store Great Place to Work® undersøgelse.

 
 
 
 
 
 
 
 

AC Hotel Bella Sky Copenhagen løb med en 27. plads, mens Crowne Plaza Copenhagen Towers indtog 28. pladsen og Copenhagen Marriott opnåede et 32. plads på årets Top 40 liste.

 

Listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser® 2017 blev offentliggjort ved en festlig prisoverrækkelse i Cirkusbygningen den 14. november og var den 17. i rækken. Igen i år er der tale om arbejdspladser, hvor arbejdsglæden er helt i top, og administrerende direktør i BC Hospitality Group, Allan L. Agerholm, siger om årets flotte placeringer:

 

'Vi er meget stolte over, at se alle vore hotel enheder figurere på årets liste over de 40 mest attraktive arbejdspladser i mellemstore danske virksomheder. Vi arbejder løbende med både social ansvarlighed og bæredygtighed, og med hvordan vi behandler hinanden ordentligt, alt imens vi yder en god service, og sidstnævnte starter hos os med en god service medarbejderne imellem. '

 

'Vi har et erklæret mål om at blive Danmarks førende hospitality virksomhed, og det mål starter med at være et rigtigt godt sted at arbejde inden for vores industri. Så vi arbejder ufortrødent videre med at opnå en endnu bedre placering for hotellerne på næste års liste, samtidig med at vi glæder os over årets flotte bedrift, ' slutter Allan Agerholm.

 

I 2016 vandt Crowne Plaza Copenhagen Towers tillige Great Place to Works specialpris for det store arbejde hotellet udfører for at være en mangfoldig arbejdsplads.

 

Om Great Place to Work®

Great Place to Work® anerkender de bedste arbejdspladser i 51 lande verden over. Listerne med de bedste arbejdspladser er baseret på medarbejderundersøgelser og kulturevalueringer på mere end 7.000 arbejdspladser og mere end 10 millioner medarbejderbesvarelser. I Danmark deltog 134 arbejdspladser i årets undersøgelse og landets bedste arbejdspladser offentliggøres i 3 kategorier: Mindre Arbejdspladser (20-49 medarb.), Mellemstore Arbejdspladser (50-499 medarb.) og Store Arbejdspladser (500+ medarb.). Listerne offentliggøres i samarbejde med Jobindex og Dansk Erhverv. greatplacetowork.dk

 

Om BC Hospitality Group

BC Hospitality Group er blandt Danmarks førende hospitality virksomheder og består foruden hotellerne Copenhagen Marriott, Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen af Bella Center Copenhagen, Comwell Conference Center Copenhagen, Forum Copenhagen, International House og CIFF. bchg.dk

 
 
 
 
Kontaktinformation

Pressechef Anne Marie Barsøe, anba@bchg.dk

 
 
 
 
 
 
 
 
 

BC Hospitality Group

 

BC Hospitality Group | Center Boulevard 5 | DK-2300 Copenhagen S | +45 32 52 88 11