IRONMAN samarbejde fylder sengene hos AC Hotel Bella Sky Copenhagen

 
 
 
 
Pressemeddelelse 16. august 2017
 
 
 
 

Til søndagens KMD IRONMAN Copenhagen er det ikke bare de næsten 200.000 tilskuere, der vil klappe ivrigt af de mere end 3.400 triatleter fra 50 nationer, der kæmper sig gennem den ikoniske IRONMAN distance. Også AC Hotel Bella Sky der er officielt partnerhotel klapper i hænderne, da IRONMAN-atleterne medvirker til at fylde hotellet til sidste seng. "Partnerskabet med IRONMAN er en rigtig god forretning for os" lyder det fra Koncernmarketingdirektøren.

 
 
 
 
 
 
 
 

Gæsterne på AC Hotel Bella Sky Copenhagen er i denne uge noget mere veltrænede end normalt. 9.000 deltagere til IRONMAN-ugen ankommer nu til byen heraf mere end 3.400 alene til ugens store højdepunkt KMD IRONMAN Copenhagen. Det betyder ekstra mange overnattende gæster. I hele byen skabes en estimeret øget omsætning på mere end 50 millioner kroner

 

"Vi har hundredevis af triatleter og deres medfølgende familie og venner boende på AC Hotel Bella Sky Copenhagen i denne uge. Vi oplever en stigning i antal nætter triatleterne opholder sig på hotellet, fordi de tager til København i god tid forud for så krævende en udfordring som IRONMAN er. Og ja, det har været en god forretning for os at indgå partnerskab med IRONMAN, det vil jeg ikke ligge skjul på," siger Morten Jensen, koncernmarketingdirektør hos BC Hospitality Group

 

IRONMAN: Dejligt at give noget tilbage til byen

Hos arrangørerne fra IRONMAN Danmark er man glade for, at kunne give noget tilbage til de kommercielle partnere:

 

"Det er meget glædeligt, at vi ikke bare i fællesskab skaber fantastiske rammer for deltagere og tilskuere, men at vi også meget kontant giver noget tilbage til vores samarbejdspartnere," siger Frej Elbæk Schjeldal, kommunikationschef for IRONMAN i Norden, som samtidig sender en stor ros tilbage til AC Hotel Bella Sky, der med en række tiltag gør de små ekstra ting for deltagerne, som betyder så meget:

 

"Det er enormt dejligt at opleve hvordan en samarbejdspartner ved små finjusteringer strækker sig langt for at tilgodese vores deltageres behov. Det handler om ting så som, at deltagerne må tage deres cykler med op på værelset, det handler om at morgenmaden er tilgængelig fra kl 04.00 på race day, det handler om velkomstbreve på alle værelserne og i det hele taget en stor forståelse for, hvorfor de er kommet til Danmark og København for at være med i verdens største IRONMAN."

 

Fakta:

  • Ifølge de officielle tal fra Wonderful Copenhagen og VisitDenmark har en typisk IRONMAN-deltager og medfølgende familie og venner et dagligt forbrug på 2.200kr. per person  (inkl. hotelovernatning). I gennemsnit har triatleterne til IRONMAN tre personer med sig til København og er her i gennemsnit i fire dage.
  • KMD IRONMAN Copenhagen består af 3.8 km svømning, 180km cykling og et afsluttende marathon. Med 3.400 deltagere alene til IRONMAN racet et det, verdens største IRONMAN i 2017.
  • I alt deltager mere end 9.000 triatleter i de mange aktiviteter der finder sted under IRONMAN-ugen, herunder Danmarks største motionstriatlon KMD 4:18:4 der afvikles torsdag, fredag og lørdag.
  • Årets IRONMAN Village/EXPO er placeret i Bella Center Copenhagen i Østhallen ved siden af partnerhotellet, og her er check-in og brief for alle atleter samt udstillerområde og mulighed for at købe det nyeste udstyr.
  • Åbningstider: Torsdag: 12.00 - 20.00, Fredag: 12.00 - 20.00, Lørdag: 10.00 - 13.00. Registrering skal ske inden for åbningstiden.
  • Husk kulhydraterne! - Gratis pasta-bokse kan afhentes af triatleterne i IRONMAN Village fredag mellem kl. 14.00 - 20.00.
  • Startskuddet til KMD IRONMAN 2017 lyder søndag kl. 07.00. AC Hotel Bella Sky Copenhagen serverer morgenmad fra kl. 04.00 i restaurant BM for alle atleter.
  • Præmieoverrækkelsen finder sted mandag fra kl. 11.00 - 14.00 i IRONMAN Village og ml. kl. 10.00 - 11.00 er der registrering til KMD IRONMAN Copenhagen 2018.
  • Er der brug for at varme op med en løbetur i det tilstødende naturområde Amager Fælled, har AC Hotel Bella Sky Copenhagen løbekort liggende i receptionen. Det er blot at scanne QR-koden med ens smartphone og hente en af hotellets 2, 5 eller 10 km ruter direkte ned på telefonen.
  • Triatleter, der bor på partnerhotellet, har også mulighed for at genoplade og slappe af i hotellets Aqua Spa, der tilbyder luksus spa-faciliteter og behandlinger hos stedets kyndige spa-terapeuter. Åbent hver dag mellem kl. 07.00 - 22.00.
 
 
 
 
Kontaktinformation
  • Morten Jensen, koncernmarketingdirektør hos BC Hospitality Group via Anne Marie Barsøe, Pressechef på tlf.  81884843​
  • Frej Elbæk Schjeldal, kommunikationschef IRONMAN, direkte på tlf. 30917201
 
 
 
 
 
 
 
 
 

BC Hospitality Group

 

BC Hospitality Group | Center Boulevard 5 | DK-2300 Copenhagen S | +45 32 52 88 11