AC Hotel Bella Sky Copenhagen kåret som bedste hotel i København

 
 
 
 
Pressemeddelelse 4. oktober 2018
 
 
 
 

AC Hotel Bella Sky Copenhagen blev i går aftes kåret som 'Bedste Hotel i København' til Danish Travel Awards 2018. Det er anden gang på blot tre år, at det ikoniske Københavnerhotel løber med prisen. Sidste år modtog søsterhotellet Copenhagen Marriott prisen i samme kategori.

 
 
 
 

AC Hotel Bella Sky Copenhagens Operations Director og daglige chef, Bo Hjorth Paarup, modtager Danish Travel Awards 'Bedste Hotel i København' hæder pva. hotellets dedikerede team.

 
 
 
 

Over 350 branchefolk fra den danske rejsebranche var på plads i Cirkusbygningen, da AC Hotel Bella Sky Copenhagen var blandt de 18 vindere til årets Danish Travel Awards, der blev afholdt for 24. gang af branchemagasinet STANDBY.dk.

 

Prisen for 'Bedste Hotel i København' gik til AC Hotel Bella Sky Copenhagen foran Tivoli Hotel & Congress Center og Copenhagen Admiral Hotel. Sidste års vinder var det 5-stjernede søsterhotel, Copenhagen Marriott Hotel.

 

Anders Duelund, Group Hotel General Manager hos BC Hospitality Group A/S, der også indbefatter AC Hotel Bella Sky Copenhagen, er meget tilfreds med hæderen:

 

"Anerkendelsen som 'Bedste Hotel i København' er en stadig vigtig reminder om, at et bestandigt fokus på at levere service i topklasse, engagement og vedholdenhed skaber tilfredse gæster, som husker deres positive oplevelse hos os. Herfra skal navnlig lyde en stor tak til AC Hotel Bella Sky Copenhagens Operations Director og daglige chef, Bo Hjorth Paarup og hans team af motiverede og myreflittige medarbejdere, der gang på gang formår at holde snuden i sporet og skabe flotte resultater. "

 

"Prisen understreger, at hotellet er en helt særegen størrelse, både når det gælder produkt og service, men også når det gælder fornyelse - senest med massive investeringer i og åbningen af en japanskinspireret restaurant, SUKAIBA Copenhagen, på toppen af vores ikoniske hotel. Team AC Bella Sky kan med rette være stolte af årets pris, som i høj grad er deres fortjeneste, " slutter Anders Duelund.

 

4-stjernet prisvinder med anmelderroste restauranter og spa
 

BC Hospitality Group A/S, der ejer og driver det 4-stjernede AC Hotel Bella Sky Copenhagen i Ørestad under en franchiseaftale med Marriott, har det seneste års tid investeret over et tocifret millionbeløb i hotellets seneste nyhed, restaurant SUKAIBA Copenhagen på 23. etage med en unik udsigt over byen.

 

Det 4-stjernede designhotel er med sine 23 etager, 811 værelser og 30 mødelokaler et af de største og mest æstetiske hoteller i Norden og tilbyder alt fra unikke mødefaciliteter og fantastiske madoplevelser til afslapning og ren nydelse i den 850 m2 stor spa - og fitnessafdeling.

 

Værelserne er indrettet i Skandinavisk design og byder på tre restauranter og to barer, heriblandt de anmelderroste restauranter BASALT, hvor maden laves over åben ild, og SUKAIBA Copenhagen.

 

● ● ●

Kort om Danish Travel Awards

 

Den årlige uddeling af Danish Travel Awards er arrangeret STANDBY.dk.

 

Igen i år havde præsidiet for Danish Travel Awards valgt at afgøre vinderne via et afstemningssystem, der undgår, at rejsebranchen kan stemme på sig selv, og som primært finder vinderne via et udvidet 'Danmarks-panel' med over 2.000 medlemmer og håndteret af analyseinstituttet Epinion. Navnlig en høj rangering af kvalitet, blev afgørende for valget af vinderne.

 

● ● ●

 

Læs mere om hotellet på acbellaskycopenhagen.dk og om koncernen på bchg.dk 

 

Find os på facebook.com/acbellaskycopenhagen og instagram.com/achotelbellaskycph

(hashtag: #achotelbellasky)

 
 
 
 

Vedhæftede filer

AC Hotel Bella Sky Copenhagen - facade.jpg
Danish Travel Award 2018 - logo.jpg
 
Kontaktinformation

 

Group Hotel General Manager, Anders Duelund, mobil: 5060 4620

Pressechef, Anne Marie Barsøe, anba@bchg.dk, mobil: 8188 4843

 
 
 
 
 
 
 
 
 

BC Hospitality Group

 

BC Hospitality Group | Center Boulevard 5 | DK-2300 Copenhagen S | +45 32 52 88 11