Møde- og eventbranchens superliga samles til Møde & Event Award 2019 og BC Hospitality Group er med

 
 
 
 
Pressemeddelelse 29. januar 2019
 
 
 
 

Der er sat navne på de nominerede til Møde & Event Award 2019, og blandt kandidaterne finder man 360 grader Venue Catering, der er nomineret i kategorien "Årets bedste cateringleverandør". 360 grader Venue Catering er en del af BC Hospitality Group familien.

 
 
 
 
 
 
 
 

Kreative og bæredygtige cateringløsninger er nøgleord for 360 grader Venue Catering, der har til huse på Crowne Plaza Copenhagen Towers, og det er der heldigvis mange, der har opdaget. Bæredygtighed og responsible hospitality afspejler i det hele taget BC Hospitality Groups aktiviteter, så timingen i forhold til nomineringen som "Årets bedste cateringleverandør" kan ikke være bedre.

 

11 udvalgte møde- og eventplanlæggere har nøje udvalgt kandidaterne, og indtil navnene på de respektive vindere kendes, kan der stemmes helt frem til 8. marts på nmee.dk/award.

 

Hvem der ender med at løbe med sejren og æren, bliver først afsløret ved det årlige awardshow, den 27. marts kl. 16.30, i forbindelse med Nordic Meetings & Event Expo 27. og 28. marts i Bella Center Copenhagen.

 

Messen, som før var kendt som Møde & Eventmessen, har skiftet navn til Nordic Meetings & Event Expo for at understrege sit internationale fokus. Messen er den største af sin slags i Norden, med flere end 300 udstillere og besøg af mere end 2.000 indkøbere af møder, konferencer, events m.m.

 

Læs meget mere om 360 grader Venue Catering på bchg.dk og afgiv din stemme på nmee.dk/award. 

 
 
 
 
Kontaktinformation

Pressechef Karen Østerbye - kars@bchg.dk - tlf 81 88 48 43

 
 
 
 
 
 
 
 
 

BC Hospitality Group

 

BC Hospitality Group | Center Boulevard 5 | DK-2300 Copenhagen S | +45 32 52 88 11