Copenhagen Beer & Whisky Festival 2017: Weber og Møn vækker sanserne

 

Glæd dig til øl fra Bryghuset Møn - i glas og til grillmad

 
 
 
 

Pressemeddelelse 16. marts 2017

 

Forberedelserne til "Copenhagen Beer & Whisky Festival - with Rum and Gin 2017" er i fuld gang. Årets festival, som afvikles d. 14. - 16 september 2017, sætter især fokus på udviklingen af det gode match mellem specialøl og mad. Der findes øl med sødme, syrlighed og styrke, der kan matche enhver ret. Stadig flere kokke arbejder med øl som ingrediens og tilbereder mad med tilhørende øl menuer. Det er således også festivalens fokus på koblingen til mad, der er en stor motivation for flere af udstillernes deltagelse på festivalen.

 
 
 
 

Kokke og tjenere tilsmager øl

I grænselandet mellem det eksperimentelle og trendy på festivalen står et forholdsvis nyt samarbejde mellem Weber Grill Academy og Bryghuset Møn.

 

"Weber er kendt for høj kvalitet og innovativ madglæde, og på Møn laver vi højkvalitets håndbryg. Det synes jeg passer rigtig godt sammen", siger ejeren af Bryghuset Møn, David Jensin og understreger:

 

lmenuer har de seneste år vundet stort indpas på danske restauranter. Koblingen mellem øl og mad er blevet helt naturlig nu. Hos os er vi i høj grad begyndt at bruge kokke og tjenere i vores ølsmagninger og udvikling af nye produkter. Samtidig er holdningsændringen blandt forbrugerne så småt på vej i takt med, at kvaliteten af øl er blevet væsentlig bedre de seneste år".

 

Grillmad og øl

"På Copenhagen Beer & Whisky Festival 2017 er temaet for samarbejdet mellem Weber Grill Academy og Bryghuset Møn, at vække smagsløgene", fortæller manager for Weber Grill Academy, Copenhagen, Kristian Ploug Jørgensen.

 

Han oplyser samtidig, at der løbende vil være smagsprøver på grillet mad sammen med smagsprøver på øl fra Bryghuset Møn. Desuden bliver det muligt at købe plads til eksklusive smagsprøver på en grillet tre-retters menu med tre passende specialøl til hver ret og "Master Class kursus" i at sammensætte øl og grillmad. Deltagerne får opskrifter på den grillede menu fra eksperter hos Weber Grill Academy og ølbeskrivelser fra Bryghuset Møn. Endelig afholder øl- og grill-partnerskabet konkurrencer, hvor festivaldeltagerne kan vinde kurser hos Weber Grill Academy i København, en Weber Grill og øl.

 

Bryghuset Møn medbringer hele sit udvalg af øl - fra den lette og smagfulde "Grønjægers Pilsner" til den mørke og kraftige "Dark Sky - Imperial Stout", lagret med whisky og egetræ.0

 

Forberedelserne er i fuld gang og forventningerne til de tre festivaldage er store

"Der er selvfølgelig en masse tråde, der skal samles i forberedelserne til årets stærkeste oplevelses- og nydelsesfest med et tusindtal gæster, flere end et halvt hundrede udstillere og rigtig mange optrædende", siger den ansvarlige for arrangementet, udstillingschef, Britta Anastassia Brix.

 

"Samtidig er det rigtig spændende at opleve, hvordan det hele begynder at falde på plads - lige fra de mange idémagere, som kommer med input til underholdende og inspirerende festival-indslag, til ildsjælene blandt ølbryggere, rom-, gin- og whisky-destillatører, spiritus-importører og madkunstnere, der allerede nu har meldt sig klar på banen til at give den alt, hvad den kan trække for at give de besøgende 3 dage med unikke smagsoplevelser. Vi glæder os".

 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Udstillingschef, Britta Anastassia Brix, Copenhagen Beer & Whisky Festival - with Rum and Gin,

tlf. 50604492, e-mail brbr@bchg.dk

 

Web: cphbeerandwhisky.dk

Facebook: @Copenhagen Beer & Whisky Festival

 
 
 
 
 
 
 
 
 

BC Hospitality Group

 

BC Hospitality Group | Center Boulevard 5 | DK-2300 Copenhagen S | +45 32 52 88 11