BC Hospitality Group skyder krydstogt-sæsonen i gang med ny Shuttle Bus service

 
 
 
 
Pressemeddelelse 25. april 2017
 
 
 
 

BC Hospitality Group sætter endnu en gang turbo på serviceindsatsen med lanceringen af en ny Cruise Shuttle Bus service til gavn for de mange udenlandske krydstogtsgæster, der i sommerens løb overnatter på et af gruppens hoteller. Den nye service - med kick off i forbindelse med den københavnske krydstogtssæsonstart den 30. april - vil også komme koncernens ferie- og erhvervsturismekunder til gode. 

 
 
 
 
BC Hospitality Group's nye Shuttle Bus anvendes til både krydstogt- og turistkørsel

BC Hospitality Groups nye Shuttle Bus anvendes til både krydstogt- og turistkørsel

 
 
 
 

BC Hospitality Groups nye Cruise Shuttle Bus service søsættes i forbindelse med krydstogtsæsonens start i København den 30. april 2017. Shuttlebussen skal anvendes til at transportere krydstogtgæster fra koncernens hoteller, Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott, til den nye krydstogtterminal i Nordhavn, men vil i det resterende tidsrum kunne bookes til turistkørsel blandt andre interesserede kundesegmenter.

 

Koncernchef for BC Hospitality Group, Allan L. Agerholm, siger om det nye Shuttle Bus initiativ:

 

- Den ny Cruise Shuttle Bus service er et helt naturligt næste skridt i en kundefokuseret strategi, der sætter kundeorienterede løsninger i højsædet og gør koncernens produkter endnu mere attraktive over for både vore krydstogts-, ferie- og erhvervsturismegæster.

 

- Krydstogtterminalernes beliggenhed i Nordhavn har skabt et stort behov for effektive transportløsninger for de mange krydstogtgæster, der skal til og fra centrum og hotellerne, og den udfordring tager vi gerne op. Vi har længe været det eneste hotelselskab herhjemme med egen daglig Shuttle Bus service mellem Københavns Lufthavn og vore hoteller i Ørestad. Nu øger vi atter gæsteservicen med ubesværet og hurtig bustransport fra alle tre hoteller i koncernens portefølje til krydstogtterminalerne, og som en sidegevinst tilbyder vi tillige turistkørsel for andre kundegrupper, tilføjer Agerholm.

 

● ● ●

 

Kort om BC Hospitality Groups ny Shuttle Bus service:

 

  • Den ny Cruise Shuttle Bus service betjener krydstogtselskaber med turnaround i København og kører i krydstogtsæsonen på 65 udvalgte dage fra henholdsvis Crowne Plaza Copenhagen Towers og AC Hotel Bella Sky Copenhagen samt på 43 dage fra Copenhagen Marriott til krydstogtterminalen i Nordhavn.
  • Billetprisen for transport med Shuttlebussen er 125 dkk. per voksen og 75 dkk per barn
  • Billetter kan bookes i receptionen på alle tre nævnte hoteller
  • Forespørgsler om booking af den ny Shuttle Bus til andre turismeformål kan ske via Guest Service Center Reservations på tlf. 88 77 66 07
 
 
 
 

Vedhæftede filer

BCHG_Bus_01.jpg
 
Kontaktinformation

 

For yderligere information om BC Hospitality Groups Shuttle Bus, kontakt:

 

Pressechef Anne Marie Barsøe, anba@bchg.dk, mobil: 81884843 eller

Supervisor - Shuttle Team, Henrik Arenholdt Lefeldt, HALE@cpcopenhagentowers.com, mobil: 50606665

 
 
 
 
 
 
 
 
 

BC Hospitality Group

 

BC Hospitality Group | Center Boulevard 5 | DK-2300 Copenhagen S | +45 32 52 88 11