Copenhagen Beer & Whisky Festival - with Rum and Gin 2017: Tre dage med én på smagsopleveren

 
 
 
 
Pressemeddelelse 11. september 2017
 
 
 
 

Åbningen af 'Copenhagen Beer & Whisky Festival - with Rum and Gin 2017 står for døren, og der er ifølge arrangørerne meget at glæde sig til.

 
 
 
 
Copenhagen Beer & Whisky Festival 2017

Copenhagen Beer & Whisky Festival - with Rum and Gin 2017: Tre dage med én på smagsopleveren

 
 
 
 

Knap et års forberedelse kulminerer, når Forum Copenhagen på Frederiksberg i dagene 14-16. september slår dørene op til årets 'Copenhagen Beer & Whisky Festival - with Rum and Gin 2017'. Her vil festivalgæsterne blive budt på overflødighedshorn af smagsoplevelser i form af specialøl, whisky, rom, gin, anden spiritus med mere, garneret med aktiviteter som Masterclasses, smagninger, foredrag og konkurrencer.
 

"De mere end 50 udstillere har alle lagt sig i selen at give festivalgæsterne én på smagsopleveren - og glæder sig til at byde på de til lejligheden særligt udvalgte varianter, ligesom at flere også disker op med 'Special editions', der kan smages for første gang på festivalen, " fortæller udstillingschef Søren Lindquist.

 

Øl, whisky, gin og rom i madlavningen

Et af temaerne på årets festival er koblingen til mad, og bl.a. hvordan øl, whisky, gin og rom kan anvendes som ingredienser i madlavningen. Det kommer bl.a. til udtryk i aktiviteten 'De fantastiske 3', der løber af stablen på festivalens første dag, torsdag 14. september. Her har de tre udstillere Hornbeer, Brew Pub og Frederiksberg Bryghus sammen med hver en kok sammensat en menu, hvori deres eget bryg indgår som ingredienser. De 5 grundsmage, surt, sødt, salt, bittert og umami er alle repræsenteret i hver menu, og der er - indtil så længe lager haves - mulighed for at prøvesmage menuerne på de tre udstilleres stande.

 

"Foruden at tænke øl eller spiritus ind som ingrediens i mad, vil udstillerne også give deres bedste bud på, hvilken type mad netop de varianter, de præsenterer på festivalen, egner sig til at blive koblet sammen med, når det nydes sammen. Så der venter også festivalgæsterne spændende inspiration fra den front, og dermed et yderligere bidrag til den samlede unikke oplevelse, hvad enten festivalbesøget står alene, eller fungerer som opvarmning til noget andet senere på aftenen," slutter Søren Lindquist.

- - - 

Praktisk information

 

TID & STED

14.-16. september 2017
Torsdag: kl. 16.00 - 22.00
Fredag: kl. 16.00 - 22.00
Lørdag: kl. 13.00 - 22.00

Forum Copenhagen
Julius Thomsens Plads 1, 1925 Frederiksberg C

 
 
 
 
Kontaktinformation

Udstillingschef, Søren Lindquist, Copenhagen Beer & Whisky Festival: tlf. 81884815, mail slin@bchg.dk

Website: www.cphbeerandwhisky.dk 
Facebook: @Copenhagen Beer & Whisky Festival

 
 
 
 
 
 
 

COPENHAGEN BEER & WHISKY FESTIVAL

14.-16. september 2017 i Forum Copenhagen

 
Social media icon
 

#cphbeerwhisky